Vores vine

Hos Domaine Nyballe er tid en essentiel ingrediens i vores vine. Vores produktion handler ikke blot om at skabe vin – det handler om at lade den modne til perfektion. Mange af vores årgange gennemgår en lang og naturlig modningsproces, der strækker sig fra 3-4 år.
Vores vine kan lagres i helt op til 10 år eller længere.

Den vinprofil, der kendetegner vores vine, gør dem ikke bare velegnede til lang lagring, men giver også en kompleksitet og dybde, der kun bliver bedre med tiden. Vi fremskynder aldrig modningsprocessen – det er en kerneværdi for os. For at bevare vinens naturlige udvikling bruger vi korkpropper, som sikrer, at hver flaske kan modne i sit eget tempo.
Vine med delvis fadlagring får desuden tid på flaske, før de er klar til salg , så de er fuldt ud harmoniske, når du åbner dem.

Den store interesse for vores vine gør, at vi anbefaler at sikre sig de ønskede årgange tidligt. Det kan du gøre ved at bestille under vores vinsmagninger, i butikken eller via e-mail. Vi producerer kun en begrænset mængde hvert år, og vi ønsker, at så mange som muligt får chancen for at opleve glæden ved vores vine. Derfor kan vi blive nødt til at begrænse salget til enkeltkunder – men kun fordi vi ønsker at dele oplevelsen bredt.

Lad os sammen fejre den tålmodighed, der gør vores vine til noget helt særligt.
Domaine Nyballe: dansk vin med sjæl, dybde og tidens signatur